I bunden af lukket vænge - BoligID 8211

Elledalen 11 5462 Morud

Her tilbydes velholdt villa beliggende i det populære Morud og tilmed i et dejligt lukket vænge, som er yderst børnevenligt. Villaen er løbende renoveret og for nuværende indrettet til 2 personer. Dog kan man med få midler få en skøn villa til familien med 2 børn. Se den alternative plantegning.

For nuværende rummer villaen nyere KVIK køkken med gulvvarme. Køkkenet ligger i forbindelse med spisestuen, hvor man nemt kan dække op til mange gæster. Fra spisestuen er der adgang til vinkelstue med store vinduer mod den skønne have. Fra denne stue er der udgang til opvarmet udestue som fungerer som et dejligt lyst orangeri og som en ekstra stue 8-10 måneder om året. Fra denne er der udgang til dejlig stor sydvendt terrasse og videre adgang til haven. Tilbage i villaen er der i forbindelse med vinkelstuen entré og gæstetoilet. I villaens anden afdeling er der meget stort soveværelse med stor skydedør til terrassen. Der er badeværelse med gulvvarme og der er kontor/værelse samt bryggers med vaskefaciliteter.

Alternativ indretning
Under plantegning ligger et forslag til en alternativ indretning som kan etableres for en fornuftig pris. Villaen pris er sat efter at sælger forventer køber skal bruge penge på at ændre villaens nuværende indretning.

Villaen har nye vinduer fra 2005. Der er carport med redskabsskur. Haven er med mange blomster og står utrolig smuk fra tidlig forår til hen på efteråret. Der er hyggelig pavillon med terrasse. Et super spændende tilbud som skal opleves for at se de mage muligheder. Ring til Aksel på 4142 9326 og aftal en uforpligtende fremvisning.