Lystejendom med mange muligheder - BoligID 8405

Hvileholmsvej 28 5550 Langeskov

Her tilbydes gennemrenoveret lystejendom beliggende midt i den skønne fynske natur med udsigt til marker, skov og sø. Ejendommen rummer utroligt mange muligheder. Det kan være flere familier eller generationer der bor sammen. Det kan også være den selvstændige som vil have kontor og lager derhjemme. Enten til en webbutik eller måske en håndværker der har brug for værksted mm.

Ejendommen indeholder stort bryggers/grovkøkken. Fra dette er der adgang til lækkert Svane køkken i højglans, med grebsfrie fronter. Fra køkkenet er der skøn udsigt til gårdspladsen og videre over marken som hører til ejendommen. Køkken/alrummet har mulighed for langbord så der kan dækkes op til mange gæster. Fra køkken/alrummet er der via franske døre adgang til meget stor vinkelstue. Der er her mulighed for en spisestue samt en stor opholdsstue. Fra stuerne er der dobbeltdør, som er udgang til stor sydvest vendt terrasse som er afskærmet med en mur der giver en god rumfornemmelse på terrassen ligesom den giver dejligt læ. Fra terrassen er der adgang til haven, som har fin plads og i øvrigt rummer svensk bad og lækker velfungerende saunahytte. Tilbage i ejendommen er der fra stuen ligeledes udgang til en overdækket terrasse. I forbindelse med stuen er der hovedentre, gæstebadeværelse samt et værelse/kontor. I ejendommen modsatte ende er der lækker nyt badeværelse samt mellemgang med adgang til stort værelse med loft til kip og synlige hanebånd. Fra dette værelse er der yderligere adgang til værksted hvor spær konstruktion er forberedt til at man kan inddrage det til beboelse enten i stueplan eller på en første sal. Alle rum i stueplan har gulvvarme.

På 1. salen er der 3 værelser samt en stor stue/fællesareal. Det ene værelse indeholder walk-in-closet. Det største værelse ligger for enden og har udgang til overdækket terrasse med vidunderlig udsigt til den smukke fynske natur. Som nævnt er der mulighed for at få ekstra m2 ved at udvide 1.salen hen over værkstedet. Det store værelse i stueplan har loft til kip og derfor kræver det ikke meget mere end at lave en etageadskillelse med gulve for at få ca. 30 m2 ekstra på 1.salen.

Som nævnt er der værksted med god plads som kan bruges til mange formål. Der er bygget stor lækker træterrasse på gårdspladsen med glas omkring så man kan nyde udsigten til markerne. Om man ønsker er der fin mulighed for at holde heste på marken.

En sjælden mulighed for at bo på landet, men stadig tæt på Langeskov og motorvej og stationen hvor regionaltogene standser. Der er kun 10 minutter til Odense og 15 minutter til stranden. Kom og oplev denne unikke ejendom. Ring til Torben på 20415257 og aftal en uforpligtende fremvisning.