Ny pris og nye billeder

Fantastisk havudsigt i Torø Huse. - BoligID 8332

Skolebakken 9 5610 Assens

Ejendommen er registreret som helårsbeboelse. Assens Kommune opretholder dog ikke pt. bopælskravet.

Velholdt murermestervilla med flot havudsigt fra stuen med udsigt til Als, Jylland og Sønderby Klint. Ejendommen er beliggende i Torø Huse. Langs ejendommen løber sti til strand med bådebro til udsætning af joller, kano, kajak o.lign.

Torø Huse er et idyllisk fiskerleje, som havde sin storhedstid fra 1870 - 1920 skabt på baggrund af naturhavnen ved Torø, som i dag er landfast med Torø Huse. Torø Huse byder på autentisk landsby idyl med stråtækte huse samt en fantastisk natur med mulighed for spændende vandreture langs stranden til Torø.

Her boede også den berømte komponist Jacob Gade, som vandt stor berømmelse for sin Tango Jalousi fra 1925.

Torø Huse byder i dag også på et godt sammenhold med bylauget og forsamlingshuset som omdrejningspunkt. Torø Huse forsamlingshus byder på koncertoplevelser i genren folkemusik med optrædende fra både ind- og udland.

Er du til vandsport er mulighederne uendelige. Sejlbåden kan ligge for svaj i naturhavnen. Godt fiskevand både med stang og ruser. Herlige ture i havkajak samt gode muligheder for windsurfing og kitesurfing.

Kort afstand til Assens by, som byder på et væld af muligheder såsom: Børnepasning, skole, indkøb, sportsfaciliteter, lystbådehavn, samt varieret kulturliv og hyggelige spisesteder.


Ejendommen indeholder:

Entre med trappe til kælder

Fordelergang med trægulv (plank)

Ikea Køkken fra 2012 med gaskomfur og bordplader i stål.

Stue med trægulv (plank) og fantastisk havudsigt til Als, Jylland og Sønderby Klint.

Opholdsstue med pejseindsats, fantastisk lysindfald fra solen står op til den går ned. Og som noget unikt ligesom stuen: Flot havudsigt til Als, Jylland og Sønderby Klint.

Soveværelse

Værelse

Badeværelse med badekar og flot terassogulv.

God og tør kælder med radiatorer og 4 disponible rum samt depot og vaskekælder. Nedgang til kælder fra bolig samt udefra.

Velanlagt have, hvor man fornemmer sælgers grønne fingre. I haven kan du opleve flot pergola med 9 forskellige sorter af vindruer. Japansk inspireret bed med flere forskellige sorter af valmuer. Æbletræer i espalier af sorterne: Cox Orange, Ingrid Marie, Bodil Neergaard og Golden Delicious. Drivhus med vinranker samt højbede.

Lækker terasse. Behøver vi at nævne, at du naturligvis har: Flot havudsigt til Als, Jylland og Sønderby Klint fra terassen !!!!!!!!

Til ejendommen hører også carport samt Værksted / garage med betongulv.

Der er indlagt fibernet på ejendommen.


Ring til boligtilbolig.dk på tlf: 7020 2468 og aftal en uforpligtende fremvisning.